• functional-2
  • DSC 5038
  • DSC 5215
  • functional-3
  • DSC 4956

Fit Family Centeret - Holdbeskrivelser

Nedenfor finder du vores 3 kategorier af hold. Under hver fane kan du læse mere om de foreskellige hold, og få en idé om hvad der kunne være noget for dig og/eller dit barn.

Der vil løbende ske fornyelse og ændringer kan derfor forekomme. Husk at børn og babyer altid er velkomne i centeret.

 

  • Baby- og børnehold

    Her finder du hold tilegnet de helt små, op til de lidt større. Nogle af holdene kræver ledsagelse af en voksen. Børn op til 12 måneder kommer gratis med på hold, hvis de følges af en voksen med medlemskab.

    Babymassage - 0-1 år
    Babymassage er en time hvor du og din baby knytter et stærkt bånd, og hvor du lærer det grundlæggende omkring din babys krop, og nærer den igennem berøring og samspil.

    Babysansemotorik - 0-1 år
    Et blidt sansemotorisk hold for babyer. Dette er et tilbud til dig der som forældre gerne vil stimulere dit barn gennem sansemotoriske øvelser. Holdet vil foregå i et stille og roligt tempo og på babys præmisser. Vi anvender forskellige redskaber i løbet af timen.

    Fit Toddler - 1-4 år
    Et hold for piger og drenge mellem 1-4 år der gerne vil brænde noget krudt af. Holdets indhold vil variere fra gang til gang men vil tage udgangspunkt i leg, dans og gymnastik. Vi starter og afslutter altid med en fælles samling. Barnet skal være ledsaget af en voksen.

    Børneyoga - 3-6 år
    Yoga for børn. Giver børn mulighed for at udfolde sig selv og deres motorik ved at lægge op til fri bevægelse af øvelser der ligger naturligt for børn. Barnet skal være ledsaget af en voksen.

    Fit Kids: Dans - 3-6
    Dans for børn der elsker musik og bevægelse. Timen byder både på koreografi, men også frit spil og ønsker til bevægelse der opstår når dit barn har mulighed for at bruge kroppen gennem egens kreativitet og udfoldelse. Både piger og drenge kan komme med. Aktiviteten foregår i børnepasningsområdet.

    Tilmeld dig på et hold i vores holdkalender:
  • Voksenhold

    Her finder du hold tilegnet voksne.

    Yoga
    Yoga byder på dynamiske og statiske stræk, styrkende poseringer, indre balance og ro og vejrtræknings øvelser.

    Styrke
    Styrke er et hold hvor vi laver forskellige styrkeøvelser for hele kroppen, og hvor du har mulighed for at justere vægt og øvelser efter egen kapacitet. Der er forskelligt program hver time, så der er masser af inspiration at hente til alle øvelser. Vi bruger naturligvis frivægtsudstyr. Instruktøren demonstrerer alle øvelser og bruger derefter tid på at rette teknik og motivere alle deltagere.

    Functional
    Functional byder på funktionel træning hvor hele kroppen bliver brugt på en sjovt og effektivt måde. Der arbejdes i både stationer, med sessioner og med enkelte øvelser. Det er helt sikkert noget for dig der er til høj puls og styrke på samme tid.

    TRX
    TRX indeholder effektiv træning med egen kropsvægt i forbindelse med brugen af en TRX-slynge. Du træner styrke, mobilitet, stabilitet og coretræning.

    HIIT
    Få pulsen op i en kort og intensiv træningstime med intervaltræning og funktionelle øvelser.

    Løb
    Vi løber udenfor i de dejlige områder ved Fit Family Centeret. Du kan løbe med dit barn i en løbevogn, eller deltage på holdet alene. Vores løbetræner sætter tempoet efter holdet, og der laves styrkeøvelser undervejs i løberuten. Der vil løbende være forskellige temaer og varrierende mål for timerne.

    Quick core
    En effektiv halv time med coreøvelser for at styrke de stabiliserende muskelgrupper i kroppen.

    Fit Moms 2 Be
    Holdet for gravide der vil styrke kroppen blive klar til fødslen og tiden derefter. Under graviditeten er mange usikre på hvad de må lave af motion, hvor ofte de må træne og hvordan det skal føles i kroppen. På dette hold vil du med hjælp fra en erfaren og kompetent instruktør blive guidet gennem en funktionel og effektiv træning der på samme tid er sjov og varierende. Alle gravide er velkomne på dette hold og der vil blive taget individuelle hensyn. Der er ingen krav til tidligere træningserfaring, form, skader, længde i graviditet osv.

    Mommytime
    Et børnefrit hold for mødre. Vi træner både styrke, kondition, smidighed og udholdenhed, samtidig med at vi bruger tid på at omgås andre voksne, og får tid til at lade batterierne op.

    Graviditetsyoga
    En yoga-time for gravide der fokuserer særligt på bækken og lænd, og som blidgør dine sener og led og giver ro og energi. Den perfekte vejrtrækningstræning som forberedelse til fødslen.

    Bækkenbundstræning
    Et quick hold for gravide og nybagte mødre, der træner den forsømte bækkenbund grundigt igennem, så du kan tage hjem med god samvittighed. Der vil under timen blive snakket om bækkenbunden og dens betydning, samt grundig instruktion og udførelse af forskellige bækkenbundsøvelser.

    Dans
    Vi tilbyder dans for de voksne, hvor dejlige rytmer sætte agendaen for bevægelsesmønstret. Det er trin du kan følge med til, også selvom du ikke er en dansedronning. Timerne varierer fra gang til gang.

    Tilmeld dig på et hold i vores holdkalender:
  • Mix-træningshold

    Her finder du hold tilegnet en kombination af både børn og voksne. I modsætning til baby- og børnehold hvor voksne i nogle tilfælde skal ledsage et barn, er der her mere fokus på at de voksne får trænet, og dynamikken mellem voksen og barn under træningen.

    Fit Family Kombi
    Holdet hvor i som familie kan tilbringe tid sammen. Holdet kombinerer træning med baby/børn og forældre. Både mor og far bliver udfordret på udholdenhed, styrke og kondition, samtidig med at baby/børn er en del af træningen, på en sjov og lærerig måde. Her kan både babyer og rollinger være med, og der er masse af sjove og udfordrende øvelser for hele familien under hele timen

    Fit Mamas (efterfødselstræning)
    Fit Mamas er et træningshold for dig der er blevet mor og ønsker at have baby med under træning. Dette giver dig mulighed for at prioritere en sund og aktiv hverdag som nybagt mor. Timen byder på forskellige øvelser der er med til at styrke hele kroppen efter fødslen. Vi bruger babyerne som redskab, og hvis de sover, bytter vi de ud med fitnessudstyr. Vi træner både funktionel styrketræning, balance, udholdenhed og kondition. Vi tilrettelægger træningen efter niveau og skader/skavanker. Du kommer til at tilbringe aktiv tid sammen med dit barn og lære andre mødre og deres babyer at kende.

    Holdet henvender sig til mødre der har født inden for det sidste år. Du kan være med, ny som øvet, da alle øvelser bliver tilrettelagt den enkeltes niveau.

    Fit Papas: Baby - 0-1 år
    Træning for fædre og deres babyer. Lad mor tage en slapper, tag baby under armen og nyd en omgang træning sammen. Holdet fungerer på samme måde som Fit Mamas, blot med fædre og deres baby som omdrejningspunkt.

    Fit Papas: Børn - 2-5 år
    Træning for en forældre og et barn (fra 1-5 år) der byder på en times ”vild” leg, hvor vi fokuserer på at udfordre alle parter med både sjove og styrkebetingede øvelser, som giver rig mulighed for at styrke relationen mellem forældre og barn gennem leg og træning.

    Dans: Kombi
    Mor og/eller far til dans med de små. Timen byder på dans inspireret af hip, hop, latin, børnedans og fridans, og indholdet varierer fra hver time. Sjov og effektiv træning for de voksne, og rytmisk udfoldelse for børnene.

    Tilmeld dig på et hold i vores holdkalender: