• functional-2
  • functional-3
  • DSC 4956
  • DSC 5215
  • DSC 5038

Medlemskaber

Vores medlemskaber er opdelt på en måde så du altid kan finde et medlemskab som passer dit og din familie situation. Vil have et medlemskab for dig selv, eller vil du deltage med dig barn eller som familie, er der altså mulighed for at finde en passnede løsning. Jo flere som indgår under medlemskabet jo billigere bliver kontingentet per person.

Som medlem vil du kunne deltage på alle vores hold og modtage træningsvejledning med henblik på dine behov. Som noget nyt vil vores hold forløbe periodisk og tilmelding vil foregå forud, hvilket du altsammen kan læse mere om forneden.

Er du interesseret i at læse mere om vores hold eller se vores holdkalender kan du gøre det ved at trykke på følgende links.

 

Priser

  • Barn: 129 kr i måneden

  • Et par (2 voksne): 539 kr i måneden

  • Lille familie (2 voksne + 1 barn over 12 mdr): 679 kr i måneden

  • Mellem familie (2 voksne + 2 børn over 12 mdr): 749 kr i måneden

  • Stor familie (2 voksne + 3 børn over 12 mdr): 799 kr i måneden

  • Voksen: 349 kr i måneden

  • Voksen + 1 barn: 459 kr i måneden

  • 10% søskenderabat

  • Børn under 12 måneder deltager gratis i egnede hold

  • Børn må gratis være i børneområdet og deltage under børnpasning, imens en forældre træner i centeret

 

Holdforløb

Som noget nyt i Fit Family tilbyder vi fremadrettet forløbstræning. Forløbstræning bygger på samme princip som man ser ved bl.a. bootcamps, men adskiller sig ved at være bygget op omkring et givent hold. Hvert holdforløb varer 6 uger, hvorefter man kan tilmelde sig samme holdforløb, dog med ændret program, eller et helt nyt holdforløb. På denne måde får du fordelene ved, at gennemgå et sammensat forløb over 6 uger. At træne med de samme mennesker over en periode og opnå de fordele der er ved at være fælles om nogle mål. Vi får mulighed for at skabe et langesigtet program, hvor vi kan øge din styrke, kondition og udholdenhed og måle progressionen, således at du kan følge med i egen udvikling fra start til slut i hvert forløb.

På vores babyhold har det også den fordel, at barnet er mindre udsat for overstimulering, da vi ikke behøver at nå igennem hele kroppen på en enkelt time, hvilket især er en fordel til babymassage.

Ovenstående vil være gældende for alle Fit Family’s hold fra uge 8, mandag d. 20. februar 2017. 

Inden hver forløbsstart, vil der være ”tilmeldingsuge”, hvor du frit kan afprøve alle hold, således at du har mulighed for at vælge det/de hold der passer dig bedst. Hold med én eller ingen tilmeldinger vil blive fjernet fra holdplanen i de 6 forløbsuger. Herefter vil der igen blive åbnet op for alle timer i ”tilmeldingsugen” og fremadrettet tilmelding vil igen være nødvendig.

I praksis betyder det at du inden hver forløbsstart, skal tilmelde dig det- eller de hold du ønsker at deltage på over de næste 6 uger. Ønsker du således at deltage på Fit mamas mandag morgen, så tilmelder du dig dette hold fra første uge i den kommende forløbsperiode og 6 uger frem. Som medlem er du dog stadigvæk velkommen til at hoppe med på alle oprettede hold, også andre hold end dem du på forhånd har tilmeldt dig, blot ved at booke dig på holdet som du normalvis ville gøre det.

 

Uge-oversigt for 2017

Uge 6-7.        Tilmeldingsuge (Tilmeld hold i perioden uge 8-13)

Uge 8-13.      Forløbsuger (Baseret på tilmeldinger foretaget i uge 6-7)

Uge 14.        Tilmeldingsuge

Uge 15-20    Forløbsuger

Uge 21.         Tilmeldingsuge

Uge 22-27    Forløbsuger

Uge 28.         Tilmeldingsuge

Uge 29-34    Forløbsuger

Uge 36.         Tilmeldingsuge

Uge 37-41    Forløbsuger

Uge 42.         Tilmeldingsuge

Uge 43-48    Forløbsuger

 

Du vil altid have mulighed for at komme og træne selv, inden for centerets åbningstider. I den forbindelse tilbyder vi gratis programlægning og vil hver dag skrive et nyt program op på tavlen, så du altid kan finde inspiration til en god træning.  

Ved Kombi hold er det vigtigt at alle deltagere tilmeldes, voksne og børn, da vi planlægger oplæg for timen forinden, afhængig af børnenes alder.